Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Profil

Børnehusets historie

Man kommer ikke udenom lidt historie, når man kommer i kontakt med os, her i børnehuset. Det hele startede i stueetagen på Amalievej. Blot få dage efter anden verdens krigs afslutning, her besluttede en gruppe mennesker, at der skulle oprettes en børnehave i dette dejlige hus. Det er vi, Dem dybt taknemmelige for i dag.
Vores børnehavedel, er beliggende i en typisk gammel Frederiksberg villa med masser af spændende kroge, trapper og kælderrum. Udenfor har vi en stor dejlig legeplads ud mod Amalievej, og en helt uberørt gammel have bagved huset. Hér kan man blandt andet ligge på et tæppe, en sommerdag, og tænke gode tanker.
I foråret 2003 var vi så heldige, at få fingrene i endnu en dejlig villa, på Bülowsvej. Den gamle villa har tidligere tilhørt en guldhandler og han vogtede skarpt over sit guld i kælderen. I dag er det nogle helt andre guldklumper, som vi passer rigtigt godt på, i vuggestuen.
Der har været en lang tradition for, at personalet og bestyrelse har haft en tæt tilknytning til vores børnehus. Mange familier har været hér i et længere forløb. Dette har blandt andet givet os kontinuitet og ro, og det har givet børnehuset en masse gamle sjove traditioner, som præger vores hverdag.
I dag har det udviklet sig til ét stort og moderne børnehus. Vuggestue delen på Bülowsvej og Børnehavedelen på Amalievej hedder nu:  Skt Markus sogne børnehus. 

 

Skt. Markus Sogns Børnehus er et kombineret børnehus med gamle traditioner og et bevidst værdigrundlag. Et børnehus hvor vi gerne vil ind og røre ved de nære ting som har betydning for mennesket. Næstekærlighed, omsorg og tilgivelse, har for os ikke kun noget med religion at gøre, det er stammen i vores værdigrundlag og noget vi i børnehuset sætter i højsæde. Nærhed, imødekommenhed og kontakt, er vigtige elementer i vores hverdag, så det ønsker vi at give børnene en bevidsthed omkring. Det gør vi ved at se barnet hvor det er, iagttage deres udviklingstrin, nænsomt hjælpe på vej, og styrke deres individ. Barndommens tid er legens tid. Gennem leg og venskaber skabes der læring. Legen har en vigtig betydninge for det enkelte barns udvikling, det styrker venskabet ruster dem videre i livet. Det er i mødet med andre, at vi lære os selv at kende, disse værdier er vigtig for os at videregive.